Erindringskor for personer med demens, klassekor på folkeskolerne eller syng-solen-ned-fællessang med borgmesteren? Vi får hele tiden idéer til nye sangprojekter, som kan være med til at åbne helt almindelige menneskers øjne ( og ører) for, hvor livgivende, dejligt og nemt det er at synge. 

Skriv til os på syngmed@storbyensynger.dk, hvis du har en god idé eller mangler en samarbejdspartner til dit projekt.

I Storbyen Synger står vi klar som samarbejdspartner og udvikler af sangprojekter for alle, der - lige som os - har lyst til at skabe et sangprojekt. Vi kan levere projektledelsen af arrangementet, og vi kan hjælpe med at søge den nødvendige funding. 

Storbyen Synger råder ikke over nogle midler selv og er i opstartsfasen drevet af frivillige kræfter.

At sang er godt for både sjæl og krop ved alle, der kan lide at synge. Men det er faktisk også videnskabeligt bevist af musik via stemmen gør os godt, og hos  Videncenter for Sang kan du finde fakta og undersøgelser, der hæver sangens gavnlige effekter over enhver tvivl. 

KAN DU LI´ AT SYNGE?

... OG LEDER DU EFTER ET KOR, SOM PASSER TIL DIG? 

Så hop ind på korsang.dk, som rummer en oversigt over kor af enhver slags. Der er helt sikkert også ét for dig! 

OM STORBYEN SYNGER

Storbyen Synger er et sangkrafcenter i Hovedstadsområdet, som er sat i verden af Sangens Hus i Herning. Hensigten er at få etableret en lokal enhed, som skubber på for at få iværksat sangprojekter for borgere i og omkring København - både i offentlig og privat regi. 

I Storbyen Synger finder vi på projekter, opstøver samarbejdsparterne og søger puljer, fonde mv, for at finansiere projekterne. Vi skubber på, graver frem, råber højt og tænker nyt - kort sagt, gør vi alt, hvad vi kan for at initiere og igangsæt begivenheder, der kan få flere til at synge bare lidt mere.

Storbyen Synger er drevet af frivillige kræfter, men håber at få en driftsbevilligen fra en eller flere kommuner, som kan sikre det fremtidige arbejde.

Se vores udviklingsplan og hvem, der sidder i vores bestyrelse her